Projekbeskrivelse

6. Hvornår er det en voldtægt?

Hvornår kan det fastslås, at det er en voldtægt, der har fundet sted? Er et udeblivende nej mon det samme som at sige ja?

Hanne Baden Nielsen arbejder både som afdelingssygeplejerske og leder hos Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, og hun har en klar mening om, hvornår der er tale om en voldtægt.

For hende handler det om, at der skal afgives et tydeligt ja, før det kan fastslås, at begge parter var indforstået med det seksuelle samvær.

Et tydeligt JA

Ifølge Hanne Baden Nielsen kan en voldtægt dermed ikke vurderes ud fra, om der er blevet sagt nej eller ej. I stedet er det væsentligt, om der er blevet afgivet et tydeligt ja.

Hvis ikke du er i en situation, hvor du kan sige ja, hvis du eksempelvis er påvirket af for meget alkohol, så har du reelt set sagt nej. Du kan læse nærmere om Hanne Baden Nielsens synspunkter i denne artikel bragt i Kristeligt Dagblad.

Ved du, hvad $216 siger om voldtægt?

Voldtægt er en strafbar handling ud fra straffelovens §216. Her bliver det defineret, at en voldtægt er, når offeret bliver tvunget til at have samleje eller andre former for sex.

For at det er muligt at straffe en gerningsmand for voldtægt, er der ifølge straffeloven tre betingelser, som skal være opfyldt:

 

  • Der skal være foregået samleje eller andre former for sex
  • Der har været vold eller tvang involveret
  • Gerningsmanden har haft forsæt til voldtægt

Hvad er en voldtægt?

Nærmere bestemt betyder ovenstående, at der skal være foregået enten vaginalt eller analt samleje. En fuldbyrdet voldtægt vil sige, at penis har været enten helt eller delvist indført i skeden eller i anus.

Hvis samlejet ikke bliver gennemført, kan der stadig være tale om en strafbar handling. Det kan eksempelvis betyde, at det i nogle tilfælde vil blive vurderet, at der var forsøg på voldtægt.

Straffelovens vurdering af en voldtægt

Før at der ifølge straffeloven er tale om en voldtægt, skal gerningsmanden have udvist voldelig eller truende adfærd eller på anden vis tvunget offeret. Det omfatter blandt andet vold som slag, spark eller kvælertag. Verbale trusler eller andre former for tvang kan eksempelvis være, hvis vedkommende truer sit offer mod at forlade stedet.

I det sidste punkt, af de tidligere nævnte tre punkter, står der, at gerningsmanden har haft forsæt til voldtægt, men hvad betyder det egentlig?

Det vil sige, at gerningsmanden har været bevidst om, at samlejet foregik mod offerets vilje. For at en voldtægtsmand kan straffes, skal han altså have haft forsæt.

Beskyt dig selv mod voldtægt

For at du kan være sikker på, at I begge to er indforstået med samlejet, er det vigtigt med et samtykke. Når der skal laves et samtykke, er Consent2U app’en stor hjælp!

Her på hjemmesiden kan du læse mere om app’en, hvordan samtykket laves, og hvorfor samtykke er en rigtig god ide. Du finder siden her.

Vil du gerne vide mere om, hvornår det er en voldtægt, hvad der står i straffelovens $216, og hvad du gør, hvis du, eller en du kender, udsættes for voldtægt? Så kan du finde nærmere information på politiets egen hjemmeside.